Efter nogle meget kedelige oplevelser med forældre, der slet ikke havde styr på deres trætte børn, lukkede Det Gamle Pakhus i 2021 helt for børn under 10 år om aftenen. Til frokost har børn altid været meget velkommen.
I år vil vi igen prøve at åbne op igen for nogle få børn om aftenen, og indtil nu har vi oplevet, at langt de fleste børn er glade for at komme, og kan være på restauranten uden problemer.
Det Gamle Pakhus er primært en restaurant for voksne, og vi har ingen speciel børnemenu. Børn er velkommen til at dele med forældrene, eller kan få mindre portioner.
Så her er vores besked til forældrene:
Hvis jeres børn kan sidde stille og hygge sig med jer ved bordet, er I alle meget velkommen. Hvis I tror, at jeres børn vil løbe skrigende rundt i restauranten, vil vi foretrække, at I aflyser jeres reservation.