• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Det Gamle Pakhus

Restaurant i Nysted

I DENNE UGE ÅBENT TORSDAG TIL SØNDAG
Se åbningstider og menu - Bestil bord
TORSDAG, LØRDAG OG SØNDAG ALT OPTAGET

  • Åbningstider & menu
    • Vinkort
    • In English
  • Reserver et bord
  • Job
    • Om job i Det Gamle Pakhus
  • Billeder
  • Selskaber
  • Kontakt

Ikke-kategoriseret

Bordbestilling

Det lyder til, at der er rigtigt mange, der har lyst til at køre langt for at besøge os.

For at I ikke skal køre forgæves, vil vi anbefale jer at bestille bord. Det er ikke NØDVENDIGT med bordbestilling på restauranten i forhold til corona restriktionerne, men…..

Vi vil nødigt smide mad ud. Derfor forbereder vi mad til det antal gæster, vi forventer. Hvis der pludseligt kommer langt flere end forventet, så bliver vi desværre nødt til at afvise.

Vi vil også gerne have en ide om, hvor meget personale vi skal bede om at komme, så I ikke kommer til at sidde for lang tid, før I får jeres bestilling.

Vi håber på jeres forståelse.

Bestil bord her.

Pensionist til havearbejde 4 – 6 timer ugentligt

Vi ved endnu ikke, om vi kommer til at åbne restauranten i år. Forhandlingerne foregår i løbet af de næste par uger.
Vi håber det lykkes at undgå coronapas.

Hvis vi åbner, får vi ikke selv tid til at passe haven så meget, som vi gerne vil. Hvis det ikke lykkes at åbne i år, tager vi nok væk en del af sommeren.

Under alle omstændigheder mangler vi hjælp til at passe den store have ned mod Rørsøen.

Opgaverne er græsslåning og rydning af stierne i haven, samt lettere lugning af bede. Haven er en af de største i Nysted og på knap 6.000 m2.

Vi har en stor velfungerende have traktor, der kan klare en stor del at opgaverne.

Ring til Ole på 53 66 90 03, hvis du kunne være interesseret.

Vi afventer corona restriktioner

Sikken en påske…

Vi har haft udsolgt stort set hver dag både til frokost og aften. Tak til jer alle sammen, og mange tak for de fine tilbagemeldinger, vi har modtaget løbende.

Slut med takeaway

Søndag var sidste dag med takeaway i denne omgang. Det har været fint at prøve, men for os fungerer det ikke så godt, som når vi holder restauranten åben.

Vi havde planlagt at åbne restauranten den 21. april for udendørs servering. Vi har købt en overdækning på 50 m2, og udvider terrassen i næste uge til ialt 110 m2 med samlet plads til 80 gæster udendørs.

Nu ser det desværre ud til, at man vil kræve at restauranter selv skal kontrollere coronapas både indendørs og udendørs. Samtidigt er der stadigt krav om 7,5 m2 pr. besøgende, og det kommer ikke til at hænge økonomisk sammen for os. Selv om afstandskravet bliver nedsat, vil vi fortsat ikke kunne åbne, så længe der er krav om, at vi skal kontrollere coronapas.

Vi har derfor meddelt det personale, der skulle have startet til sommer, at åbningen er udskudt indtil videre, og at de er fritstillede til at søge andet arbejde.

Hvorfor er det umuligt med coronapas i restaurant Det Gamle Pakhus.

Vi er simpelthen bange for, at det giver for mange konflikter. Vi kan forstå kravet hos f.eks. en frisør, hvor det burde være ligetil at kontrollere, når gæsterne kommer en ad gangen.

Her er et par eksempler på, hvad der kan gå galt.

En familie på seks bestiller bord, og ankommer til restauranten. Der er et barn med under 15 år, der er fritaget for coronapas. Barnet har glemt legitimation, så vi ikke kan se, om det er korrekt, at barnet er under 15. Vi må så afvise hele familien. De bliver ikke glade…

En anden lille gruppe har en med, der er fritaget for vaccine og test af helbredsmæssige årsager. Vi må ikke bede om dokumentation, da det kun er sundhedsfagligt personale, der må kræve denne form for dokumentation. Vi må så afvise gruppen. De bliver heller ikke glade…

Fire mænd mødes privat i Nysted, og har hygget sig med et par øl. De finder på at besøge restauranten for at få en Irish coffee at slutte aftenen med. Den ene har glemt sin mobil. – Ole, du kender os da, og ved at vi kun bliver i 20 minutter. Hvad kan der ske ved det?

Bøde på 12.000 kr. første gang

Hvis politiet kommer, og finder bare én, der ikke har coronapas – inde eller ude – vil det sandsynligvis koste os en bøde på 12.000 kr. første gang.

Med den erfaring vi har fra sidste år, mener vi, at vi vil være nødt til at ansætte en vagt til at kontrollere gæsternes coronapas. Marianne og jeg kan ikke selv påtage os ansvaret for de konflikter, som vi frygter vil opstå. Bliver konflikten alvorlig er nærmeste bemandede politistation om aftenen i Næstved, hvorfra det tager knap en time i en politibil med udrykning at nå Nysted.

Lav risiko for smitte i restauranter

Det giver god mening med coronapas ved f.eks. rejser til andre lande, men vi har meget svært ved at forstå den dybere mening med coronapas i restauranter, og slet ikke udendørs. Regeringens beregninger viser, at de fleste coronasmittede bliver smittet i deres eget hjem, og at folk i restauranter er mindre udsatte for smitte, end folk i skoler, indkøbscentre og ved udendørs sport eller til sportsbegivenheder.

Regeringen kunne have valgt at kræve, at restauranter skulle opsætte et skilt, hvoraf det fremgår, at der kun er adgang for folk med coronapas, og at der ville være bøde for overtrædelse til gæsten. I stedet pålægger man restauranter at skulle agere politi og alene klare de konflikter, der kan opstå, og misser man én gæst – og bliver opdaget – falder bøden på 12.000,- kr. allerede første gang det sker. Det kommer aldrig til at fungere.

Vi kan kun håbe på, at regeringen besinder sig, og at vi kan skaffe personale til sommer, når det sker. Vi følger udviklingen løbende, og vi åbner så snart det er muligt. Vi overholder altid alle regler, men vi er indstillet på at gå helt til grænsen for det tilladte.

Ellers lyder det til, at vi får en meget lang sommerferie i et eller andet land, hvor restriktionerne ikke er så store. Og vi skal nok huske coronapasset, når vi skal ud at flyve.

Vi håber vi ses, ellers god sommer til alle.

Hilsen Marianne og Ole

Påske take-away

Torsdag den 1. april, fredag den 2. april, lørdag den 3. april og søndag den 4. april.
Hvis der er kommet tilladelse til at åbne, kan maden nydes i restauranten. Ellers er det som sædvanligt afhentning. Afhentes mellem kl. 12 og 14.

Bestil på 56 18 02 00


Påskefrokost menu
ALT UDSOLGT

Langtidsmodnede marinerede sild
Karrysild med halve æg

Smørstegt fersk lun rødspættefilet med remoulade og citron
Varmrøget kulmule med røræg
Lun svinemørbrad med bløde løg og ristede svampe
Lun porretærte med bacon
Hønsesalat
Rødkålssalat med granatæble og tranebær
Lun ribbenssteg med agurkesalat

Ost med tomatpesto og oliven

Rugbrød, kiks, surdejsboller, smør og fedt

Påskefrokosten kommer i små engangs termobokse. Det skal anrettes på egne fade
Spiser man umiddelbart efter afhentning, er det normalt ikke nødvendigt at genvarme.

Afhentes mellem 12.00 og 14.00
Minimum 4 personer
220,- kr. pr. person


Påske menu aften

ALT UDSOLGT HVER AFTEN

Fredag og lørdag

Forret:

Skalrejer
Med aioli og surdejsbolle

Hovedret

Lammeskank
Råstegte kartofler, sorte bønner og ajvar
eller
Kalveculotte
Råstegte kartofler, bagte grøntsager
rødvinssovs
eller
Kulmule
(Rødfiskfilet kunne desværre ikke skaffes)
Råstegte kartofler
Porrer/squash i fløde

Dessert:
sherryfromage
Eller
Osteanretning
Med surdejsbolle

Afhentes mellem 17.30 og 18.30
Forret: 60,- kr
Hovedret: 135,- kr.
Dessert: 60,- kr.

Alle tre retter: 220,- kr.

Efter ny lovgivning pr. 1. januar 2021, skal vi opkræve 4,- kr. pr. papirbærepose. Hvis I selv har noget med til at bære maden i, så opkræver vi selvfølgeligt ikke de 4,- kr. pr. bærepose.


Påskens take-away bliver de sidste i denne omgang

Lille prisstigning på take-away

Vi startede – lidt som et eksperiment – i slutningen af januar med take-away, og blev overrasket over, hvor mange der bestilte, og især over, hvor mange der fortsat bestiller uge efter uge.

Nu har vi fået noget erfaring med take-away, men kan se, at vi bliver nødt til at hæve prisen en lille smule fremover.

Det er især emballagen, der er dyrere end vi havde regnet med.

Fra fredag den 12. marts 2020, vil prisen på take-away være:

Forret: 60,- kr.
Hovedret: 135,- kr.
Dessert: 60,- kr.

Alle tre retter: 220,- kr.

Vi håber på jeres forståelse. Dem, der allerede har bestilt til de næste uger, får det selvfølgeligt til den gamle pris.

Hilsen
Marianne og Ole

  • « Go to Previous Page
  • Side 1
  • Interim pages omitted …
  • Side 20
  • Side 21
  • Side 22
  • Side 23
  • Side 24
  • Interim pages omitted …
  • Side 33
  • Go to Next Page »

Primær Sidebar

Anmeldelser

star rating  Lolland, når det er aller bedst. - Et pragtfuld atmosfære med fine kulinariske overraskelser, til en uhyre fair pris. Det er nu blevet vores foretrukne restaurant, så denne anmeldelse er på baggrund af 4 besøg indenfor det... Læs mere.. seneste 1/2 år.

tripadvisor logo
avatar thumb carstenc896
28. april 2023

https://www.facebook.com/detgamlepakhus

DET GAMLE PAKHUS

Cykelløb omkring Nysted den 11. maj 25 – Kør hjemmefra i god tid

6. maj 2025 - 20:34

Påske frokost 2025

13. april 2025 - 15:07

Påske aften 25

12. april 2025 - 10:16

Forårets sidste Nysted torsdag

11. april 2025 - 08:34

Torsdag den 3. april:
Vildsvin

30. marts 2025 - 15:47

Torsdag den 27. marts:
Indbagt mørbrad

22. marts 2025 - 21:17

Gebyr for sen afbestilling

19. marts 2025 - 17:32

Ny menu fra fredag den 21. marts 2025

18. marts 2025 - 13:23

Torsdag den 20. marts:
Wienerschnitzel

17. marts 2025 - 12:32

Ingen varer fra USA

12. marts 2025 - 19:41

Vi søger opvaskere og afryddere

12. marts 2025 - 08:24

Nysted torsdage forår 2025

10. marts 2025 - 17:10

Så blev det forår – frokost lørdag og søndag

6. marts 2025 - 17:34

Så åbner restauranten for frokost

24. februar 2025 - 19:45

Uge 9:
Ugens ret: Braiseret oksespidsbryst

22. februar 2025 - 22:05

Ny 2025 brochurer

19. februar 2025 - 11:58

Uge 8:
Ugens ret: OSSO BUCO

16. februar 2025 - 19:29

Restauranten åbner igen den 20. februar

5. februar 2025 - 16:55

Glædelig jul og godt nytår

18. december 2024 - 17:01

Torsdag den 28. november 2024:
Den store vildtaften (FÅ LEDIGE BORDE)

22. november 2024 - 08:38

Copyright: Det Gamle Pakhus i Nysted © 2025 · Log ind

Dette websted bruger cookies. Du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Cookie indstillingerOK
Privatliv og cookies politik

Oversigt over fortrolighed

Dette websted bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem webstedet. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret efter behov, i din browser, da de er vigtige for, at websitetens grundlæggende funktioner fungerer. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også muligheden for at fravælge disse cookies. Men at fravælge nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.
Necessary
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut vigtige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktionaliteter og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
GEM & ACCEPTÈR
Børn i restauranten
Efter nogle meget kedelige oplevelser med meget trætte og urolige små børn om aftenen, besluttede restaurant Det Gamle Pakhus i 2021 fremover ikke at accepterer bestillinger med børn under 10 år efter kl. 17.30 om aftenen uden forudgående aftale.

Vi har haft små børn, der løb rundt i vores køkken ved komfur og ovn, mens forældrene hyggede sig i restauranten – det er simpelthen for farligt, og flere gange oplevet stærkt ophidsede forældre, når restaurantens andre gæster bad dem om at dæmpe deres børn.

Børn under 8 år

Børn under 8 år accepteres ikke i restauranten om aftenen, og der vil bleve fremsendt en email, hvor vores system automatisk har annulleret bestillingen. Der gives ikke dispensation!

Børn mellem 8 og 10 år

Hvis I har bestilt bord om aftenen, og ønsker at komme med et barn under mellem 8 og 10 år, vil vi bede jer om at kontakte os på telefon 56 18 02 00, for at aftale nærmere. Hvis vi ikke hører fra jer, vil I snart modtage en email, hvor vores system automatisk har annulleret jeres bestilling.

Til frokost har børn altid været meget velkommen, og er det fortsat.

Det Gamle Pakhus er primært en restaurant for voksne, og vi har ingen speciel børnemenu. Børn er velkommen til at dele med forældrene, eller kan få mindre portioner.

Vi beklager, at disse tiltag har været nødvendige, og også kommer til at gå ud over familier med stille og rolige børn, der er vant til at være på restaurant med deres forældre.

Children under 10 years

After some bad experiences with very tired and restless small children in the evening, restaurant Det Gamle Pakhus in 2021 decided in future not to accept orders with children under 10 years from 17:30 in the evening without prior arrangement. For lunch, children have always been very welcome, and still are.

If you have booked a table in the evening, and want to bring a child under the age of 10, we will ask you to contact us on telephone 56 18 02 00, to arrange further. If we do not hear from you, you will soon receive an email in which our system has automatically canceled your resevation.

The Old Warehouse is primarily a restaurant for adults, and we have no special children’s menu. Children are welcome to share with parents, or may receive smaller portions.

We regret that these measures have been necessary and are also going to affect families with quiet and calm children who are used to being in a restaurant with their parents.

Venteliste på bordbestilling

Selv om vi skriver at alt er optaget, kan der godt komme et ledigt bord på en fuld booked aften eller frokost. Det skyldes at vores kunder selv kan afbestille eller reducere i deres bestilling. Hvis de afbestiller f.eks. to deltagere vil der pludseligt være to ledige pladser.

Restauranten har desværre ikke kapacitet til at holde øje eller føre en venteliste, men i er velkommen med jævne mellemrum at checke om der skulle være kommet at afbud på jeres ønskede dato.