Restauranten er ferielukket fra den 28. august til den 22.september.
Vi genåbner den 23. september, hvor vi også leverer mad til koncerten i Nysted Biografteater.
Det har indtil videre været et svært år. Næsten sværere end under Corona nedlukningerne. Det har været fuldstændigt umuligt at finde nok medarbejdere til at holde åbent så meget, som vi gerne ville.
I sommerperioden kommer der mellem 60 og 70 personer, der ønsker at spise hos os, når vi har åbent. Det kræver et hold på 6 – 7 medarbejdere, og hvis vi skulle holde åbent hver dag, vil det kræve 3 hold. Altså et sted mellem 18 og 21 fuldtidsmedarbejdere.
I denne sommer har vi kun været personale nok til at holde åbent 3 dage om ugen, og med et max. på omkring 50 personer pr. gang.
Vi vil benytte ferien til at overveje, hvordan vi skal holde åbent i fremtiden.
Vi håber på en løsning med nogle få åbningsdage med så få personer, at vi selv kan klare det, hvis vi fortsat ikke kan skaffe personale. Vi håber også løbende at holde musikarrangementer gennem vinteren.
I sommerhalvåret har vi haft lukket for private fester. men i løbet af vinteren er det igen muligt at holde sin fødselsdag, bryllupsdag ol. i restauranten.
Vi opdaterer løbende her på siden, når vi har truffet nogle beslutninger.