Så er sommerens menu klar i restaurant Det Gamle Pakhus i Nysted, der fremover har åbent hver torsdag, fredag, lørdag og søndag aften.
Sommerbuk
![](https://usercontent.one/wp/www.detgamlepakhus.dk/wp-content/uploads/2020/11/raadyr-1024x682.jpg?media=1700591896)
Bukkejagten er gået ind, og frem til slutningen af juli har restauranten sommerbuk på menuen.
Normalt hører vildtkød efteråret til, når jagtsæsonen går ind 1. oktober. Men allerede i foråret den 16. maj går jagten ind på råbukke, eller sommerbukke, som de populært kaldes. Bukkejagten slutter den 15. juli.
Den fine råbuk vejer blot 20-25 kg og er dermed den mindste danske hjort. Sommerbuk karakteriseres helt korrekt som vildt, men det fremstår alligevel anderledes end efterårets. Bukkens føde i perioden op til, jagtsæsonen starter i maj, giver en lidt mildere smag, og kødet er sædvanligvis en anelse lysere, særligt hvis bukken er ung.
Smørstegte rødspætter
Rødspætten er skønnest, når skoven er grønnest. Normalt er rødspætterne fine allerede fra marts, men vejret i år har gjort, at det først er nu, at rødspætten er bedst.
I restaurant Det Gamle Pakhus, vender vi rødspætterne i rugmel, og steger dem i ren smør. Hertil serverer vi ærter, citron, persille, danske nye kartofler, og selvfølgeligt smørsauce.
Stort menukort
Ud over de tidligere nævnte retter, indeholder det nye menukort blandt andet grillede rejer i skal, vinbjergsnegle, rørt oksetatar, Gazpacho (Spansk kold grønsagssuppe), grillet laks, møre Angus bøffer fra Uruguay, lammeskank, kalvelever samt rødbedebøf med grillet sommergrønt som vegetarret.
Se menukort herunder.
Velbekomme.
Menu-aften-sommer-2024-1